Kildeplads og boringer
Vi arbejder for det rene vand.
Der kan være flere grunde til, at et vandværk har brug for en ny boring. Hvis der fx suges meget intensivt ét sted, er der risiko for, at det overfladevand, der befinder sig tæt på vandværket, trækkes ned i grundvandet. Eller det kan handle om at udvide vandværkets kapacitet med en ekstra boring.
Ny kildeplads, ny vandboring
Når der skal etableres en ny kildeplads, er SHT tovholder på de opgaver, der knytter sig til at få godkendt og foretaget den nye boring.
Hvis der skal vælges helt ny kildeplads, har vi geologer og brøndborer med på opgaven, som vi afstemmer med kommunen. Ofte taler vi med naboer, der kan fortælle, hvad der er foregået før på det påtænkte areal.
Vi tager naturligvis vandprøver og får dem analyseret, inden det helt store grave- og ledningsarbejde med går i gang.
Forbedring af eksisterende boringer
I forbindelse med renoveringen, kan det være en fordel at ændre bygværket i forbindelse med boringen fra at være en såkaldt underjordisk til et overjordisk bygværk. Dels kræver et overjordisk bygværk ikke 2 mand og et hejseværk af sikkerhedshensyn. Og dels er der bedre adgangsforhold og bedre plads at arbejde på.
Du er velkommen til at kontakte os for et uforpligtende tilbud på etablering af ny kildeplads eller boring samt en uforpligtende snak om mulighederne.