Vandværksdrift og -service

Vi lader vandet løbe døgnet rundt.

Vandværksdrift og -service er en af vores spidskompetencer.
Vi driver og servicerer vandværker for en række private og offentlige vandværksejere. Bl.a. servicerer vi en række af Forsvarets vandværker, hvor vi har det fulde ansvar. SHT står ofte for alle aspekter af det at drive vandværk – lige fra kontakten med forbrugerne til kontakten med myndighederne.

Dokumenteret drikkevandssikkerhed

Drikkevandsbekendtgørelsen kræver dokumenteret drikkevandssikkerhed, og dette lever vi op til med et kvalitetsledelsessystem og en række handlingsplaner.
I forbindelse med vandværksdrift og -service laver vi ugentlige og månedlige afrapporteringer, så der altid er dokumentation for, hvad der er sket på vandværket, både med hensyn til de tekniske installationer og vandets kvalitet.

Serviceaftaler giver sikkerhed døgnet rundt

SHT tilbyder fordelagtige serviceaftale med vandværker, hvor vi kobler driften op på vores SRO-anlæg. Vores døgnvagtsfunktion er også koblet til vores mobiltelefoner, så vi kan reagere lynhurtigt i tilfælde af en alarm.

Optimering af vandværket

Der er overordentlig god økonomi i at sikre, at der ikke sker vandspild på vandets vej ud til forbrugerne, for som de fleste inden for branchen ved, skal vandværket betale en afgift til staten på tab over 10 %, der svarer til forbrugernes pris for vandet.
SHT har stor ekspertise og effektive værktøjer til lækagesøgning, og rådgiver også gerne om andre muligheder for besparelser. Bl.a. kan vi ofte anbefale at bruge en mindre el-pumpe på visse tidspunkter af døgnet, hvor forbruget er mindre.

Du er velkommen til at kontakte os for et uforpligtende tilbud på drift og servicering af dit vandværk samt en uforpligtende snak om mulighederne.