Teknikbrønde

Teknikbrønde giver sikker adgang til vandbanen.

En teknikbrønd giver mange muligheder for at komme ind i vandbanen på en sikker og forsvarlig måde.
Udformningen af de enkelte teknikbrønde tilpasses i forhold til behovet for at undersøge eller får adgang til vandet på en bestemt strækning af ledningsnettet. Er der fx signaler på SRO-anlægget, der kræver en nærmere undersøgelse, er teknikbrønde en god måde at opnå vished på.

Teknikbrønde giver mange muligheder:

  • Ekstra pumpe
    En teknikbrønd gør det fx muligt at indsætte en ekstra pumpe, der kan booste et højere tryk på vandet. Det kan være nødvendigt for at holde et opnå et passende tryk i et højereliggende område.
  • Skyllebrønd
    Er der tale om en meget stor ledning, kan det være nødvendigt med jævne mellemrum at udskylle en del af ledningsnettet med en svamp, der sørger for en mekanisk rensning af rørene.
  • Sikker levering
    Mange vandværker etablerer en vandledning mellem sig, så man i tilfælde af driftstop eller en forurening kan sikre, at forbrugerne fortsat har vand i hanerne. Afregningen vandværkerne imellem kan ske på basis af en vandmåler, der kan måle vandflowet begge veje, placeret i en teknikbrønd.

Afhentning af vand fra en teknikkiosk

Det er blevet almindeligt, at vandværker tilbyder adgang til vand ude i det åbne landskab. Her kan forskellige entreprenører hente vand til deres opgaver uden at skulle køre flere km til nærmeste by.
Ved at montere en tilbageløbssikring sikres det, at aftapningen af vandet foregår på en hygiejnisk måde.

Du er velkommen til at kontakte os for et uforpligtende tilbud på etablering af teknikbrønde samt en uforpligtende snak om mulighederne.